Jørn Sønderholm - Læring og Filosofi

Political Equality and voting

Først helt indledende: Hvor stammer du fra?

Jeg er født og opvokset i Nørresundby. Efter gymnasiet flyttede jeg til Århus for at studere filosofi. Derefter tog til Skotland for at tage en ph.d. i filosofi ved University of St Andrews.
 

Hvorfor søgte du optagelse i talentprogrammet?

Jeg søgte om optagelse i talentprogrammet fordi en evt. optagelse ville give mig mulighed for at blive en bedre forsker. Jeg ville bl.a. få midler til at ansætte en ph.d.-studerende, og dermed få erfaring som ph.d. vejleder, og få en videreuddannelse som forskningsleder. Jeg ville også få endnu bedre muligheder for international konference-deltagelse og dermed være i stand til at styrke mit akademiske netværk og få kritik på min forskning fra de allerbedste indenfor min forskningsfelt.
 

Hvad handler dit projekt mere konkret om?

Projekt omhandler filosofiske og samfundsrelevante spørgsmål vedrørende politisk lighed og stemmeafgivning ved demokratiske valg. Projektet har som en grundlæggende antagelse ideen om, at der i en retfærdig stat skal herske politisk lighed. Staten skal, med andre ord, behandle alle sine borgere ens. Hvilke implikationer har denne antagelse med hensyn til tre vigtige spørgsmål relateret til stemmeafgivning: 1) Er det moralsk acceptabelt at offentliggøre exit polls og meningsmålinger?, 2) Bør der være tvungen valgdeltagelse sådan, at det ved lov er forbudt IKKE at stemme? og 3) Bør det være sådan, at andre kan se, hvad man har stemt ved et valg? Projektet består af tre under-projekter, der hver især forsøger at besvare et af de ovenstående spørgsmål ud fra projektets grundantagelse. Det er en central arbejdsteori for projektet, at en del populære antagelser om, hvad politisk lighed indebærer med hensyn til, hvordan et retfærdigt valgsystem ser ud, er fejlbehæftede. Projektet vil således afdække om staten kan siges at behandle alle sine borgere ens selv om den tillader offentliggørelsen af exit polls og meningsmålinger, afholder sig fra at tvinge vælgere til at stemme og offentliggør, hvad den enkelte vælger har stemt ved et valg.
 

Hvordan skal pengene bruges?

Pengene fra talentprogrammet skal bruges til 1) at ansætte en ph.d.-studerende, 2) at betale for en forskningsleder-uddannelse, 3) at arrangere en international konference på Aalborg Universitet om projektets emne, 4) at tage på et forskningsophold på Georgetown University i USA og 5) at deltage i internationale konferencer.
 

Hvad betyder det for dig, at du er blevet optaget i talentprogrammet?

Personligt er jeg meget beæret over at være blevet optaget i talentprogrammet. Aalborg Universitet har rigtigt mange talentfulde unge forskere samt mange internationalt anerkendte seniorforskere, så det er en stor ære for mig at være sluppet gennem nåleøjet til programmet. Det er også godt for mit institut (læring og filosofi) og forskergruppe (Center for Anvendt Filosofi), at jeg er blevet optaget i programmet. Instituttet får en ph.d. studerende mere og instituttet og forskergruppen viser, at de er i stand til at støtte unge forskere og give dem rigtigt gode rammer for at udvikle sig til forskningsledere. Så jeg skylder instituttet og alle dets ansatte en stor tak.
 

Hvad håber du på at opnå med forskningsprojektet?

Personligt håber jeg på at blive en bedre forsker. Jeg vil forsøge at offentliggøre en række artikler om meningsmålinger og den ”offentlige stemmeafgivelse”. Disse er vigtige emner for ethvert demokrati. Forhåbentlig kan min forskning have gennemslagskraft udenfor den akademiske verden. De fleste mennesker er interesserede i spørgsmålene omkring, hvordan staten bør behandle sine borgere, og hvad det kendetegner et sundt og velfungerende demokrati. De tre under-projekter om stemmeafgivning som dette projekt beskæftiger sig med er vigtige for at kunne besvare disse spørgsmål fyldestgørende. Projektet er således ikke kun interessant for en håndfuld forskere, der måske lever mere eller mindre afsondret fra det omkringliggende samfund. Så forhåbentlig vil projektet kunne bidrage til Aalborg Universitets vision om at levere viden for verden. Jeg håber også på at blive en god Ph.d. vejleder, der kan være med til at forme og dygtiggøre en forsker fra en ny generation af forskere ved Aalborg Universitet.
 

Hvem er dit forbillede inden for forskning?

Der er mange forskere inden for mit akademiske hovedområde (politisk filosofi/teori) som jeg beundrer. Det er svært at nævne nogen bestemt, men i en dansk sammenhæng synes jeg, at en oplagt kandidat er Kasper Lippert-Rasmussen. Han er venlig,  hjælpsom og ekstremt dygtig til at offentliggøre forskning på allerhøjeste internationale niveau. Sarah Broadie, som var en af mine ph.d.-vejledere i St. Andrews, er en anden, der har alle de kvaliteter som en dygtig forsker bør have. Hun er meget professionel og venlig. Hun forsøger altid at give konstruktiv kritik. Endelig er hun bare super skarp mht. at analysere og gennemskue argumenter.
 

Hvad betragter du som det mest interessante forskningsresultat indenfor dit område?

Der er mange forskningsresultater i politisk filosofi som fortjener en plads i rampelyset. Fra filosofihistorien er John Stuart Mills "On Liberty" en klassiker, som alle burde læse. Robert Nozicks "Anarchy, State and Utopia" har gjort et stort indtryk på mig og været med til at forme min egen tænkning omkring en lang række spørgsmål i politisk filosofi. Artiklen "Unveiling the Vote" af Geoffrey Brennan og Philip Pettit i The British Journal of Political Science er en ny klassiker, der er fuld af gode argumenter for, hvorfor alle bør kunne få indsigt i, hvad man har stemt til et politisk valg.