Martin Bak Jørgensen - Kultur og Globale Studier

Mulighedens politik - civilsamfundsorganiseringer for social politisk forandring

Først helt indledende: Hvor stammer du fra?

Jeg er født og opvokset i Nordjylland, men flyttede til Aarhus i midt 90erne. Begyndte på PhD på AAU i 2005 og flyttede med familien til Aalborg i 2012.
 

Hvorfor søgte du optagelse i talentprogrammet?

Jeg synes at programmet var ambitiøst i sit sigte og gav nogle muligheder for at stå i spidsen for mit eget forskningsprojekt. Jeg har haft flere ansøgninger inde ved forskningsrådet men manglet det sidste held. Programmet her giver nogle muligheder for at opkvalificere mine kompetencer og på sigt blive endnu bedre rustet til at hjemtage midler til et større forskningsprojekt. Derudover er programmet ikke tænkt snævert og gav muligheden for at søge på et mere alternativt anlagt og eksperimenterende projekt som jeg ellers ville have svært ved at få finde økonomisk støtte til.
 

Hvad handler dit projekt mere konkret om?

Projektet fokuserer på dannelsen af nye alliancer mellem majoritet og flygtninge/migranter i Danmark, Tyskland, Italien, Holland og Spanien og former for mulig social og politisk transformation. Projektet stiller en række spørgsmål så som: Hvordan inkluderes migranter i sociale kampe for lighed og inklusion i civilsamfundet? Hvordan kan vi teoretisere betydningen af sådanne alliancers påvirkning på medborgerskab og demokrati? Hvilke typer af viden produceres i disse alliancer og hvordan kan denne viden bruges til at styrke ’empowerment’-processer blandt migranterne selv i adgang til ophold, uddannelse, arbejde og demokratisk deltagelse på tværs af alder, køn og oprindelse? Det indeholder forskellige dele hvoraf en er forskningsbaseret, en anden

Uddannelsesorienteret, en tredje netværksorienteret og en fjerde er rettet mod forskningsansøgninger.  De fire dele er led i en miljøopbygning omkring migration, civilsamfund og social og politisk forandring. Det er også vigtigt for mig at understrege at projektet i høj grad er tænkt kollektivt og kun kan lade sig gøre i samarbejde med kollegaer og nyansatte forskningsassistenter.
 

Har du tænkt specifikt på, hvordan dit projekt bidrager til viden for verden?

Projektet kan medvirke til at forstå, hvordan alternative former for viden produceres, og hvilken betydning denne kan have for selvorganisering og dermed være med til at finde nye læringsmæssige metoder til at skabe mere inklusive samfund. Netværket som vil blive opbygget i løbet af projektet samler erfaringer fra sociale bevægelser, aktivister, forskere og policy-makers og kan dermed medvirke til at skabe en bredere platform for at forstå deltagelsesprocesser på flere niveauer. Forskningsideen tager dermed udgangspunkt i AAU strategiens målsætning om at sammentænke problemorientering, samarbejde, engagement og forandring.    
 

Hvordan skal pengene bruges?

Ansættelse af forskningsassistenter, feltarbejde i Italien, Spanien, Holland og Tyskland, konferenceafvikling og seminarer, udlandsophold ved universitet i udlandet.
 

Hvad betyder det for dig, at du er blevet optaget i talentprogrammet?

Først og fremmest er det en kæmpe anerkendelse. På et mere praktisk niveau giver det mulighed for at udvikle og gennemføre de ovennævnte projekter og tiltog. Det giver muligheden for at opdyrke et miljø der arbejder med sådanne her problemstillinger hvilket er det primære for mig. Personligt giver det mulighed for at tage et halvt års forskerophold på et udenlandsk universitet.
 

Hvad håber du på at opnå med forskningsprojektet?

Lidt af det hele. At lave original kritisk forskning, at udvikle et alternativt uddannelsesforløb med kollegaer, aktivister og flygtninge, at skabe et forskningsnetværk og hvis jeg skal være allermest ambitiøs – som skrevet ovenfor – at bidrage på mit eget lokale niveau til at skabe et mere inklusivt samfund.
 

Hvem er dit forbillede inden for forskning?

Der er mange. Jeg er imponeret over mastodonter som eksempelvis David Harvey i en fremskreden alder kan blive ved med at producere tekster som er kritiske og interessante. Det samme kan jeg sige om Saskia Sassens arbejde. Jeg har været meget inspireret af folk som Michael Hardt og Antonio Negri. Gennem min uddannelse har jeg konstant vendt tilbage til tænkere som Ernesto Laclau og Chantal Mouffe. Jeg fandt en ung norsk antropolog Ruben Andersons arbejde og bog Illegality Inc. fremragende. Jeg har været inspireret af at arbejde sammen med Carl-Ulrik Schierup. Jeg er generelt inspireret af folk som kan tænke og udvikle kritiske teoretiske perspektiver. Dem som kan gå fra det case-specifikke til det kritisk teoretiske, som eksempelvis Thomas Faist indenfor migrationsforskningen. Det har været en fornøjelse at forholde mig til hans arbejde og arbejde sammen med min ven og kollega Óscar García Agustín. Og en masse andre – ingen nævnt, ingen glemt.
 

Hvad betragter du som det mest interessante forskningsresultat indenfor dit område?

Migrationsforskning og studier af sociale bevægelser arbejder ikke med ’gennembrud’ som man måske gør i naturvidenskaberne. Det er et svært spørgsmål. Jeg synes forskningen under overskriften ’critical border studies’ har flyttet nogle forståelsesmæssige grænser. Jeg synes også vi ser en ny form for politisk etnografi som er meget interessant. Nogle af de nyere studier af ’commons’ har også meget potentiale. Det samme har studierne af prekarisering. Fælles for disse er måske at de har været i stand til at sammentænke felter som ellers har været isolerede. Migrantionsforskere har udelukkende set på migranter. Her sammentænkes forskellige kategorier.