AAU logo

Anja Kublitz - Poltik og Samfund

Affective Events: An Anthropological Study of the Social Formation of Danish Foreign Fighters

Først helt indledende: Hvor stammer du fra?

Jeg er født og opvokset i København og har min kandidatgrad og ph.d.-grad fra Institut for Antropologi, Københavns Universitet.
 

Hvorfor søgte du optagelse i talentprogrammet?

Jeg søgte om optagelse i talentprogrammet, fordi det vil give mig bedre betingelser for at realisere min forskning og mine visioner indenfor mit område.
 

Hvad handler dit projekt mere konkret om?

Empirisk handler mit projekt om de danske ”Syriens-krigere” og skal bidrage med viden om hvorfor og hvordan danske unge bliver mobiliseret af krige, der udspiller sig andre steder. Analytisk er jeg optaget af, hvordan konflikter bevæger sig over tid og rum og rekonfigurerer tid og rum. I dette projekt forsøger jeg teoretisk at samtænke to forskellige tilgange til ”bevægelse”, henholdsvis litteratur om politisk mobilisering og litteratur om affekt; om hvordan mennesker bliver bevæget af begivenheder.
 

Hvordan bidrager dit projekt bidrager til viden for verden?

Projektet bidrager direkte til Aalborg Universitets vision om at levere viden til verden. For det første er der behov for langt større viden om, hvorfor danske unge drager til Syrien for at kæmpe. Pt. bliver der afsat store summer til såkaldte radikaliserings-programmer og terror-pakker, og man risikere let at spilde pengene, hvis man ikke kender målgruppen og de problemstillinger, man forsøger at adressere indgående. Derudover er der brug for langt bedre viden om, hvordan konflikter bevæger sig over tid og rum - ikke mindst i relationen mellem Mellemøsten og Europa.

Dels fordi Danmark har valgt at engagere sig politisk og militært i konflikter og krige i Mellemøsten og samtidig har modtaget og modtager store grupper af flygtninge fra Mellemøsten. Dels fordi at Europa og Mellemøsten er tæt forbundet historisk og politisk. Den politiske orden, der blev etableret i Europa og Mellemøsten efter anden verdenskrig, bliver pt. kraftigt udfordret, og der er behov for studier af, hvilke nye politiske bevægelser og forestillinger om fremtiden, der opstår.
 

Hvordan skal pengene bruges?

Pengene fra talentprogrammet skal bruges til:

  1. At ansætte videnskabelige assistenter
  2. Feltarbejde
  3. En forskningsleder-uddannelse
  4. Et forskningsophold på University of California- Berkeley
  5. At deltage i internationale konferencer
     

Hvad betyder det for dig, at du er blevet optaget i talentprogrammet?

Det er først og fremmest en stor glæde at blive optaget i programmet. Som mange andre brænder jeg for min forskning og at få bedre betingelser til at realisere den er fantastisk. Derudover vil de ansættelser og forskningsaktiviteter, som projektet rummer, direkte komme forskningsgruppen og uddannelsen ”Global Refugee Studies” til gavn og bidrage til at understøtte begge.
 

Hvad håber du på at opnå med forskningsprojektet?

Personligt håber jeg på at blive en bedre forsker. I en dansk kontekst håber jeg at kunne bidrage til at kvalificerer politiske beslutninger indenfor krydsfeltet integration/radikalisering/terror.  Mere overordnet ønsker jeg at bidrage til en verden med færre voldelige konflikter ved at kvalificere vores tænkning om, hvordan konflikter bevæger sig.
 

Hvem er dit forbillede inden for forskning?

Der er virkelig mange forskere jeg beundrer. Koryfæer som Claude Lévi-Strauss og Margaret Mead er nogen af dem, der tog livtag med store grundlæggende spørgsmål angående menneskeligt liv. De var begge antropologer, men tænkte på tværs af fagdiscipliner og udviklede nye teorier på baggrund af etnografiske data. Samtidig brugte de deres forskning til kritisk at forholde sig til deres samtid og skrev (i hvert fald et stykke af vejen) let tilgængeligt. Generelt beundrer jeg forskere (og andre mennesker), der intellektuelt har højt til loftet og er engageret i verden.
 

Hvad betragter du som det mest interessante forskningsresultat indenfor dit område?

Der er selvfølgelig mange. Men ift. flere af de debatter der pt. udspiller sig i det offentlige rum, fortjener det større udbredelse, at kultur ikke blot er noget man er eller har, men noget der kontinuerligt opstår og skabes.