AAU logo

Kristian Kjær Petersen - Medicin og Sundhedsteknologi

A mechanism-baed paradigm shift in pain medicine

FØRST HELT INDLEDENDE: HVOR STAMMER DU FRA?

Jeg er 32 år gammel, født i Hjørring, opvokset i Aarhus og nu bosat i Klarup uden for Aalborg sammen med min kæreste og vores søn, Viktor. Jeg er uddannet Sundhedsteknolog og jeg har skrevet en ph.d. om, hvorfor patienter med slidgigt får kroniske smerter efter operation med kunstigt knæled. Jeg er nu ansat som lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet.

HVORFOR SØGTE DU OPTAGELSE I TALENTPROGRAMMET?

20% af verdens befolkning lider af kroniske smerter, og vi ved ikke ret meget om, hvorfor nogle udvikler kroniske smerter, mens andre bliver smertefri. I dag måles smerter primært som et ”ja/nej”-spørgsmål eller på en skala fra 0 til 10. Kroniske smerter er ekstremt svære at behandle, da der kan være et utal af grunde til, at en patient rapporter ”10” på en smerteskala. Jeg mener derfor, at det er nødvendigt at udføre yderligere studier af de mekanismer, der ligger til grund for smerter.

Tidligt i min karriere blev min vejleder og jeg opmærksomme på, at der manglede udstyr til at kvantificere de mekanismer, som kan være årsag til smerter hos patienter med f.eks. slidgigt i knæet. Eftersom jeg er uddannet civilingeniør, faldt det mig naturligt at forsøge at udvikle udstyr til at kvantificere smertemekanismer, hvilket vi udviklede i samarbejde med et lokalt firma i Hadsund. På baggrund af de målinger, som vi udførte med udstyret, genererede vi hurtigt de første kliniske data, som viste, at til trods for at patienter rapporterer den samme smerte, så reagerer mekanismerne i centralnervesystem meget forskelligt fra patient til patient. Gennem flere års forskning har vi genereret en betydende viden om hvilke patienter, der kan klassificeres som værende i højrisikogruppen for at udvikle kroniske smerter efter operation og hvilke patienter, der vil respondere godt på specifik medicinsk behandling.

Jeg har søgt optagelse i Talentprogrammet, da jeg mener, at vi har den helt rigtige platform til at udvikle et nyt koncept for, hvordan smertepatienter skal diagnosticeres og behandles i fremtiden.  

HVAD HANDLER DIT PROJEKT MERE KONKRET OM?

At kunne identificere patienter med høj risiko for at udvikle kroniske smerter er spændende, men det er endnu mere spændende, hvis vi også kan behandle disse patienter, således at de bliver smertefri. Nogle patienter vil have gavn af medicinsk behandling, andre af kirurgi og nogle skal have fysioterapi, og vi vil gerne blive klogere på, hvordan vi laver denne selektering. Konceptet kan kaldes ”Personalized Pain Medicine”, hvilket helt konkret betyder, at den rigtige behandling skal gives til den rigtige patient. Projektet inkluderer allerede adskillige nationale og internationale samarbejdspartnere, som skal hjælpe med at udvikle dette koncept.

Ud over den kliniske afprøvning har projektet fokus på at definere et normativt dataset på baggrund af specifikke smertemekanismer, hvilket skal bruges til at definerer et ”raskt” og et ”sygt” respons til vores målemetoder.

HAR DU TÆNKT SPECIFIKT PÅ, HVORDAN DIT PROJEKT BIDRAGER TIL VIDEN FOR VERDEN?

I dag fokuserer smertebehandling primært på kliniske fund (f.eks. et røntgenbillede) og den førnævnte smerteskala fra 0-10. Derudover er der en tendens til, at medicinsk behandling følger en såkaldt ”trial-and-error approach”, hvor forskellige medicinske behandlinger gives i standardrækkefølge.

For at opnå en optimal smertebehandling, mener jeg, at det er nødvendigt at forstå hvilke mekanismer, der ligger til grund for smerterne og så målrette behandlingen mod netop disse mekanismer. Hvis dette lykkes, vil det medføre en hel ny tankegang omkring smertebehandling og medføre et paradigmeskift i den medicinske smertebehandling.  

HVORDAN SKAL PENGENE BRUGES?

Der skal ansættes to dygtige postdocs, som skal hjælpe med at organisere de nationale og internationale studier samt udviklingen af det normative dataset. Derudover har jeg valgt at prioritere midler til at udbrede vores netværk og videregive den viden, som bliver opsamlet igennem projektet.   

HVAD BETYDER DET FOR DIG, AT DU ER BLEVET OPTAGET I TALENTPROGRAMMET?

I 2014 modtog jeg midler til en 2-årig postdoc-stilling fra Innovationsfonden, hvilket generede en stor mængde viden, og det medførte også, at min karriere accelererede voldsomt. Med midler fra Talentprogrammet får jeg mulighed for at udleve en af mine helt store drømme og samtidig udvikle mig som forskningsleder, så jeg sætter stor pris på optagelsen. 

HVAD HÅBER DU PÅ AT OPNÅ MED FORSKNINGSPROJEKTET?

At vi i fremtiden bliver i stand til at behandle kroniske smertepatienter hurtigere og mere effektivt.

HVEM ER DIT FORBILLEDE INDEN FOR FORSKNING?

Lars Arendt-Nielsen har været min mentor og jeg har stor respekt for, hvordan han håndterer forskningsledelse samtidig med, at han leverer forskningsresultater på højeste internationale niveau.

I 2013 overværende jeg som forskningsassistent, da Oliver Wilder-Smith forsvarede sin doktordisputats, som omhandlede de første studier af smertemekanismer og hvordan de kunne kobles til kroniske smerter og behandlingen af disse. Efter forsvaret blev jeg helt sikker på, at jeg vil arbejde inden for det samme område og dedikere mit liv til denne forskning. Jeg håber, at jeg med tiden vil kunne inspirere unge forskere, sådan som Wilder-Smith inspirerede mig.

HVAD BETRAGTER DU SOM DET MEST INTERESSANTE FORSKNINGSRESULTAT INDEN FOR DIT OMRÅDE?

I gamle dage troede man, at nervesystemet var samlet af en masse ”ledninger”, som sendte smertesignaler fra f.eks. foden direkte op til hjernen. I 70’erne fandt man på at måle nerver ved f.eks. foden, men også i rygmarven og fandt, at smertesignaler kan op- og nedreguleres. Dette ændrede fuldstændigt tankegangen omkring smerter, og jeg mener, at disse fund bliver afgørende for fremtidens smertebehandling.